Loppekørsel for Ålholms Venner
Hej Ålholm Hold
Som i måske ved så støtter Ålholms venner Ålholm fodbold (og de andre afdelinger) med et stort beløb hvert år, vi får blandt andet Støtte til deltagelse i Kerteminde cup, og har fået penge til udstyr og nye bander i hallen.
Pengene som Ålholms venner dele ud tjener de blandt andet ved loppemarked på Bjerggården i Tjæreby, og effekterne til loppemarkedet bliver indsamlet hver lørdag af Ålholm IF. Ålholm fodbold har derfor forpligtet sig til at samle loppe ind for vennerne ca. hver 4 lørdag.
Vi har i de sidste par år forsøgt med en ordning med tilmelding via holdsport, men det har ikke fungeret særlig godt, og det betød at nogle af vores bestyrelsesmedlemmer kom til at køre lopper næsten hver gang.
Det er derfor besluttet at vi lader loppekørslen gå på omgang mellem holdene, hvilket betyder at der bliver en kørsel om året på hold, så det burde være til at overkomme. Kalenderen vil blive lagt på hjememsiden
Forventninger til loppekørsel:
Ålholm fodbold stiller med to personer, hvor af en har kørekort og kan køre loppebilen (3500 kg)
Bilen hentes på Bjerggården i Tjæreby, hvor den er tømt og klar til brug klokken 9:00.
Lopperne afhentes og køres til bjerggården. Effekterne aflæsses og de bæres på plads, efter anvisning fra vennerne på Bjerggården. Hvis der er behov for anden hjælp på gården, kan vennerne bede hjælperne om det.
Loppekørslen forventes afsluttet ca. kl. 11.
Holdene der er påsat til den kommende Lørdag meddeler senest onsdag aften til thuepoulsen@youmail.dk navn, telefonnummer og email på de to personer der skal køre lopper.
Ålholms venner får informationer om afhentningssteder senest torsdag eftermiddag.
Senest torsdag kl 18.00 meddeler Ålholms venner, adresser og effekter (hvis muligt) til de personer/mailadresser der er påsat til kørsel kommende lørdag. Hvis der ikke er meddelt rute torsdag aften, bliver der ikke kørt lopper kommende lørdag.